- Frugt
Ingredienser
- 2 blade husblas
- 300 g blandede frosne bær (fx jordbær, hindbær, solbær)
- 1 vaniljestang, halveret på langs
- ½ dl vand
- 115 g sukker (fordelt: 65 g og 50 g)
- ½ citron, saften heraf
- 25 g majsstivelse
- 1 æggeblomme
- 4 dl mælk
- 1,25 dl piskefløde
- Friske hindbær
- Frysetørrede hindbær
- Hvid chokolade, spåner
-
Fremgangsmåde
-
1Læg husblas i koldt vand.
-
2Skrab kornene ud af en halv vaniljestang, og kom dem i en tykbundet gryde sammen med frosne bær, vand, 65 g sukker og citronsaft.
-
3Tilsæt også den tomme, halve vaniljestang. Varm det hele op under omrøring, til kompotten er optøet, og sukkeret er opløst.
-
4Tag gryden af blusset, vrid husblas og rør det ud i kompotten. Hvis der er store bær i kompotten, kan du mose dem ud med en gaffel eller en stavblender.
-
5Fordel kompotten i glassene og sæt dem på køl.
-
6Kom kornene fra den anden vaniljestang, 50 g sukker, majsstivelse, æggeblomme og 1 dl af mælken i en skål, og rør det godt sammen.
-
7Kom de resterende 3 dl mælk i en tykbundet gryde, og varm det op til kogepunktet.
-
8Hæld æggeblandingen i gryden og pisk til vaniljecremen tykner. Kom vaniljecremen i en skål, og dæk med husholdningsfilm – den skal helt ned og røre cremen, eller trækker den skind. Sæt den i køleskabet i minimum 3 timer. Den kan også sagtens stå til dagen efter.
-
9Pisk fløden til blød flødeskum, pisk cremen lind, og vend de to sammen.
-
10Fordel cremen i hvert glas, og sæt dem på køl en times tid. Når de skal serveres, pyntes glassene med friske hindbær, frysetørret hindbær og spåner af hvid chokolade.