
Dette må menes at være noget af det bedste ’hyggemad’, der findes. På dansk kaldes short ribs for tværreb, der er en udskæring, der kommer fra oksens underside. I denne opskrift bliver kødet tilberedt over flere timer, til det er blevet mørt og lækkert. Retten er oplagt at servere som gæstemad, da den kræver lidt forberedelse og blot passer sig selv under tilberedningen. Du kan vælge at servere retten med det samme, eller stille den i køleskabet natten over for at intensivere smag og mørhed. Det vil sige, at du sagtens kan lave retten i forvejen og servere den den efterfølgende dag.
HOVEDINGREDIENSER
- Oksekød
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingredienser
- 6 stykker short ribs, med ben
- 1 tsk. salt
- ½ tsk. peber
- 1 spsk. rapsolie
- 1 løg, grofthakket
- 2 selleri, skåret i tern
- 1 gulerod, skåret i tern
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 200 g tørrede figner
- 4 dl frugtig rødvin
- 1 dl hakkede tomater fra dåse
- 2 laurbærblade
- 2 kanelstænger
- 1 kvist frisk rosmarin
- 2 dl kyllingefond, efter behov
- Frisk persille, finthakket, til servering
- Appelsinskal, fintrevet, til servering
-
Fremgangsmåde
-
1Varm ovnen op til 140 °C
-
2Krydr kødet med halvdelen af saltet og peberet.
-
3Varm buffetgryden op ved høj varme. Tilsæt olie.
-
4Fordel kødstykkerne i gryden i ét lag. Steg dem til de er mørkebrune og har dannet er godt skorpe på alle sider. De skal cirka have 2-3 minutter på hver side. Sørg for ikke at vende dem for ofte da det vil forhindre dem i at danne skorpe og resultere i at de koger i stedet. Læg stykkerne på en tallerken og sæt til side
-
5Skru ned til middel varme og kom løg, selleri og gulerod i buffetgryden. Steg grøntsagerne i cirka 5 minutter til de er møre.
-
6Tilsæt hvidløg, figner og det resterende sal og peber. Steg i minut
-
7Tilsæt rødvin og rør godt rundt for at løsne de det fastbrændte i bunden af gryden. Lad det simre i cirka 5 minutter til rødvinen er reduceret til en fjerdedel
-
8Tilsæt hakkede tomater, laurbærblade, kanel og rosmarin.
-
9Fordel kødstykkerne i gryden og tilsæt kyllingefond til det næsten dækker. Læg låg på og sæt i ovnen. Braisér først i 1,5 time, vend kødstykkerne og braisér videre i endnu 1,5 time Tag kødet ud af gryden og læg på en tallerken.
-
10Sigt saucen og kom den tilbage i gryden.
-
11Returnér kødstykkerne til gryden, smag til med salt og peber og drys med appelsinskal og persille.
Kokkens noter
Du kan også vælge at sætte gryden i køleskabet og servere retten den efterfølgende dag. Så mørner kødet endnu mere. Skrap det kolde fedt af retten, læg låg på og varm op i ovnen i cirka 1 time ved 140 °C
