- Fjerkræ
Ingredienser
- 2 rødløg skåret i tynde skiver
- 4 fed hvidløg, groft hakket
- 100 g gulerødder skåret i 1-2 cm tern
- 100 g kartofler skåret i 3 cm tern
- 6 frilands- eller økologiske kyllingelår uden skind
- 3 store teskefulde chipotle paste (eller 2 teskefulde stærk, røget paprika)
- 2 spiseskefulde melassesirup (eller brun farin)
- 1 spiseskefuld stødt koriander
- Saft fra 1 lime
- 800 g hakkede tomater på dåse
- 4 kviste frisk koriander, hvor bladene er pillet af og stænglerne er hakket
- 1 teskefuld røget paprika (valgfrit)
- 1 lime skåret i både
- Tilbehør: tortillas og fuldkornsris
-
Fremgangsmåde
-
1Forvarm ovnen til 200˚C
-
2Bred tre fjerdedele af de skivede løg ud i fadet efterfulgt af kartofler, gulerødder og hvidløg. Placer kyllingelårene jævnt hen over retten ovenpå grøntsagerne og krydr med salt og peber.
-
3Bland chipotle pasten (eller stærk røget paprika, hvis det er det, du bruger) med melassesirup, stødt koriander og saften fra en lime i en skål.
-
4Dæk hver af kyllingelårene med en teskefuld af blandingen og gem resten.
-
5Hæld tomaterne jævnt fordelt rundt om kyllingen og slut af med at dryppe resten af chipotleblandingen over.
-
6Sæt retten i den varme ovn og bag i 45 minutter. Når saucen bobler, og kyllingen er begyndt at brune på toppen, er din ret klar til servering.
-
7Fordel de resterende løg på toppen. Drys evt. med røget paprika og frisk koriander. Server med lime i både samt tortillas eller fuldkornsris.
-
8Tips:
-
9Perfekt egnet til restemad! Denne ret kan gemmes i køleskabet i op til fire dage og smager endnu bedre dagen efter. Genopvarm til den er rygende varm hele vejen igennem. Hvis du har en rest kyllingekød, kan du rive det op og tilsætte det til retten i stedet for kyllingelår. Regn med 50 g tilberedt kød pr. person. Kassér ikke dine krydderurtestilke! Hak dem fint og tilsæt dem til retten for at tilføre fylde til smagen og undgå madspild.