Braiseret lammebov med perlespelt

SVÆRHEDSGRAD
Svær Svær
TILBEREDNINGSTID
Over 2 timer Over 2 timer
ANTAL PERSONER
4-6 4-6
Braiseret lammebov med perlespelt
Oplev denne smagsbombe af lækre krydderurter og braiseret, mør lammebov.
HOVEDINGREDIENSER
  • Lam
TIL DENNE OPSKRIFT ELSKER VI AT BRUGE
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

  • 1 udbenet lammebov
  • 25 salvieblade
  • 10 timiankviste
  • 10 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • 3 gulerødder
  • 10 skalotteløg
  • 4 dl hvidvin
  • 4 dl lammefond
  • 200 g perlespelt
  • 1 rød peber
  • 1 gul peber
  • ½ broccoli
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Kom halvdelen af urterne og fem fed knuste hvidløg i den udbenede lammebov. Krydr godt med salt og peber og snør lammeboven til.
  • 2
    Skræl og skær gulerødderne i tern.
  • 3
    Brun lammeboven i en smule olie i en stegegryde og kom tern af gulerødder, de resterende fem fed hvidløg og hele skalotteløg ved. Steg en smule før de resterende urter, hvidvin og fond kommes i stegegryden.
  • 4
    Lad det hele braisere i 75 minutter. Tag derefter lammet op og lad det trække.
  • 5
    Kom perlespelt og strimler af peberfrugt i den braiserede lage. Kog 10 minutter under låg. Herefter vendes broccolibuketterne i.
  • 6
    Kom til sidst lammet tilbage i stegegryden og varm retten i yderligere 10 minutter til perlespelten er mør.