Chirashi sushi bowl med laks

SVÆRHEDSGRAD
Middel Middel
TILBEREDNINGSTID
Under 1 time Under 1 time
ANTAL PERSONER
1-2 1-2
Chirashi sushi bowl med laks
Chirashi er en farverig, japansk ret som består af sushiris, fisk og forskellige grøntsager. Der findes ingen fuldstændig fast opskrift på denne ret, så det er op til fantasi, smag og rester i køleskabet.
HOVEDINGREDIENSER
  • Fisk og skaldyr
TIL DENNE OPSKRIFT ELSKER VI AT BRUGE
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

  • 150 g laks, skåret i skiver
  • 160 g sushiris
  • 2 tsk. sukker
  • Salt
  • 100 ml rødbedesaft
  • 1-2 spsk. rødvinseddike
  • ½ bundt radiser, skåret i kvarte
  • 1-2 tsk. wakame eller arame tang
  • 1 lille snackagurk
  • 1 gulerod, skåret i fine strimler
  • 2 æg
  • 1 tsk. lys soja
  • 1 tsk. sesamolie
  • ½ avocado
  • 1 tsk. sesamfrø
Marinade:
  • 1-2 cm frisk ingefær, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 forårsløg, skåret i fine ringe
  • 1 spsk. soja
  • 4 spsk. riseddike
  • 1 spsk. sesamolie
  • 1 tsk. honning
  • ½ tsk. chiliflager (evt. mere efter smag)
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Ingefær, hvidløg og forårsløg blandes med soja, 1 spiseske riseddike, sesamolie, honning og chiliflager til en marinade. Hæld marinaden over laksen og lad den trække 20-30 minutter i køleskabet.
  • 2
    Kog sushirisene efter anvisningen på pakken til de er møre.
  • 3
    Rør 3 spsk. riseddike op med sukker og ½ tsk. salt og hæld den over den færdige ris. Hæld risen over i en skål og lad den køle af, og rør af og til.
  • 4
    Bland rødbedesaft med rødvinseddike, læg radiserne i og smag til med salt. Kan udelades eller brug dine rester i køleskabet.
  • 5
    Læg tangen i blød i koldt vand efter anvisningen på pakken.
  • 6
    Rist sesamfrø på en tør pande.
  • 7
    Skær avocado og agurk i skiver.
  • 8
    Pisk æggene med soja i en lille skål, og rør hakket tang i.
  • 9
    Varm sesamolien op på en lille pande. Hæld æggeblandingen i og lad den simre under låg ved svag til middel varme i 3-4 min., indtil ægget er fast. Tag omeletten ud og skær den sammenrullet i strimler.
  • 10
    Lad alle ingredienser køle af.
  • 11
    Fordel risen i to skåle ved serveringen og læg så lakse-, avocado- og omeletstrimler ovenpå sammen med de udskårne grøntsager. Strø til sidst med de ristede sesamfrø og server.
  • 12
    Tips:
  • 13
    Jo længere fisken trækker i marinaden, jo stærkere bliver smagen. Fisken kan erstattes med tofu, som er meget mættende og ovenikøbet vegansk. Kan forberedes i god tid og anrettes lige inden servering.