- Fisk og skaldyr
Ingredienser
- 2-3 hele dorader eller lignende fisk fx kulmule, aborre eller rødfisk (få evt. fiskehandleren til at fjerne
- fiskenes indvolde og skel, så slipper
- man for det derhjemme)
- 50 g hasselnødder
- 3 usprøjtede citroner
- 1 bundt frisk persille
- Et par kviste frisk rosmarin
- 100 g smør
- 50 g kapers
- Evt. en håndfuld kapersbær til servering
- Køkkensnor
-
Fremgangsmåde
-
1Dup doraderne tørre med køkkenrulle. Gnid fiskene med salt, vask citronerne, og skær to af dem i tynde skiver.
-
2Fordel 3 skiver citron på hver side af alle doraderne, og bind dem fast med køkkensnor sammen med et par kviste rosmarin per fisk.
-
3Hak hasselnødderne groft, og rist dem på den tørre pande ved middel varme, til de er gyldne. Lad dem køle af på en tallerken.
-
4Kom lidt smør på den varme pande, og steg to fisk af gangen i ca. 5 minutter på hver side.
-
5Flyt fiskene ud til den ene side, og kom det resterende smør på panden. Bland hasselnødder, hakkede kapers, skal og saft af 1/2 citron, hakket persille, salt og peber, og tilsæt det til smørret på panden.
-
6Fordel smørblandingen over fiskene med en ske, og servér med kapersbær og lidt ekstra persille.