- Frugt
Ingredienser
- 350 g hvedemel
- 100 g fint rugmel
- 3 spsk (45 ml) flormelis
- 1/2 tsk fint salt
- 300 g koldt, saltet smør i tern
- 80 ml iskoldt vand
- 120 g demerara-rørsukker
- 2 1/2 spsk majsmel
- 1 tsk stødt kanel
- 1/2 tsk stødt muskatnød
- 2 spsk (30 ml) brandy
- 60 ml fløde
- 7-8 Pink Lady-æbler, skrællede, uden kernehus og skåret i 1/2 cm brede både
- 2 spsk (30 g) smør, i tern
- Æg til pensling (1 æg, der er pisket let)
- 2 spsk (30 ml) demarara-rørsukker|
- 100 g (1/2 kop) saltet smør
- 110 g (1/2 kop) demarara-rørsukker
- 250 ml fløde
- 1 1/2 tsk vaniljeekstrakt
- 1/2 tsk havsalt
-
Fremgangsmåde
-
1Begynd på dejen ved at komme mel, rugmel, flormelis og salt i en foodprocessor. Brug den pulserende indstilling for at ilte melet. Tilsæt derefter smør, og pulsér dejen, til den er groft smuldret. Tilsæt vandet og pulsér, indtil dejen er samlet. Tag dejen ud og saml den forsigtigt. Pak den ind i husholdningsfilm og læg den på køl i 1 time.
-
2Forvarm ovnen til 200 °C. Sæt risten i dens nederste trin.
-
3Del dejen i to. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 3 mm. Tag et Le Creuset klassisk rektangulært fad og beklæd dets bund og sider med dejen. Stil det i køleskabet i 10 minutter.
-
4Tag en stor skål og bland demerara-rørsukker, majsmel, kanel, muskatnød, brandy og fløde sammen i den. Tilføj æblerne og vend dem heri.
-
5Læg æble- og vædeblandingen i dejfadet. Fordel smørret over æbleblandingen og dæk fyldet til med den overskydende dej, enten ved at flette 2,5 cm brede striber af dej eller ved at lægge et helt dejlåg henover. Fjern de dejkanter, der hænger ud over fadet, og forsegl herefter kanterne ved at klemme sammen. Pensl med det letpiskede æg og drys demerara-rørsukkeret over. Husk at skære tre små dampslidser i låget, hvis du har lavet det komplette dejlåg. Bag tærten 15 minutter på ovnens nederste rist. Skru temperaturen ned på 180 °C og ryk tærten op på ovnens midterste rist. Lad den herefter bage yderligere 60-65 minutter. Dæk den med sølvpapir de sidste 15-20 minutter for at undgå, at den bliver branket.
-
6Afkøl på en rist i 10 minutter. Servér med saltkaramelsauce og vaniljeis.
-
7Til saltkaramelsaucen smeltes smørret i kasserolle ved medium varme. Tilføj sukkeret og lad blandingen koge ind, til den har en mørk karamelfarve, ca. 5-6 minutter. Tilsæt fløden og lad det simre, indtil saucen er tyknet, ca. 8-10 minutter. Tilsæt vanilje og salt under omrøring.