Mød grundlæggerne
Et partnerskab omkring støbejern
I 1925 mødte to belgiske fabrikanter hinanden på en messe i Bruxelles – den ene specialist i emaljering; den anden i støbning. I fællesskab 'knækkede de koden' til emaljeret støbejern og bragte farve ind i køkkenet.
Sammen skabte Le Creusets grundlæggere en ny æra af køkkenudstyr.
Efter deres første møde var Armog Desaegher og Octave Aubecq enige om at samarbejde, og sammen definerede de den grundlæggende produktionsproces for den emaljerede støbejernsgryde, som vi stadig bruger i dag. Da de skabte en fungerende prototype i 1925, blev Le Creuset født.
Parret etablerede et støberi i landsbyen Fresnoy-le-Grand, cirka to timer nord for Paris. Vores fabrik ligger ved en transportvej, hvilket gør det nemmere at skaffe jern, koks og sand til produktionen.
Desaegher og Aubecqs første emaljefarve – Volcanic – var inspireret af det smeltede støbejerns stærke, orange farve inde i støbeformen, og den er blevet vores signaturfarve.
Strømlinet til jetalderen
Raymond Loewy er kendt under mange navne, ikke mindst 'manden der formede Amerika', 'strømligningens fader' og 'grundlæggeren af industrielt design'. Men få mennesker kender til hans forbindelse til vores ikoniske køkkengrej. Loewy, den officielle designer af vores Coquelle fra 1958, re-designede den traditionelle, runde Le Creuset-gryde for at appellere til efterkrigstidens efterspørgsel på minimalistisk design.
Vores farver
Og det hele var gult
Farven, der vandt en stjernes hjerte ...
I 1960'erne blev farven Elysee Yellow lanceret. Den havde tusindvis af fans, herunder ingen ringere end Marilyn Monroe.
Senere i 1999 blev Marilyns samling solgt ved en auktion hos Christies i New York for hele 25.300 dollars! En særlig blå blev tilføjet til udvalget af elskede farver. Den var inspireret af Elizabeth David, som er berømt for at have udbredt Middelhavskøkkenet i Storbritannien. Elizabeth David var vild med farven og solgte selv mange af produkterne i sin specialbutik i London, hvilket var med til at skabe sammenhæng mellem Le Creuset og god mad.
Vores støbejernsgryder er moderne klassikere, der er resultatet af næsten et århundredes finpudsning. Gennem generationer er de blevet bedre med alderen.