Hvid brownie med rabarber

SVÆRHEDSGRAD
Middel Middel
TILBEREDNINGSTID
Under 1 time Under 1 time
ANTAL PERSONER
4-6 4-6
Hvid brownie med rabarber
Prøv denne skønne sommerkage med hvid chokolade og rabarber. Opskriften passer godt som dessert på lune sommeraftener. Har du ikke rabarber, så smager brownien også godt med jordbær.
HOVEDINGREDIENSER
  • Frugt
TIL DENNE OPSKRIFT ELSKER VI AT BRUGE
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

Rabarbermarmelade:
  • 250 g rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 125 g Syltesukker
  • 1 økologisk citron
  • Creme fraiche 18%
Hvid brownie:
  • 90 g smør
  • 90 g hvid chokolade
  • 40 g lyst rørsukker
  • 40 g hvedemel
  • Knivspids salt
  • 2 æg
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Rabarbermarmelade:
  • 2
    Vask rabarberne og skær dem i stykker af 2-3 cm og kom dem i en gryde. Skær ikke roden af da den indeholder masser af smag.
  • 3
    Skær vaniljestangen over på det lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud. Vend herefter kornene sammen med lidt af sukkeret.
  • 4
    Kom vaniljestangen, vaniljesukker, sukker, citronskal og -saft sammen med rabarberne. Bring det hele i kog og lad det herefter simre indtil rabarberne er møre og saften er kogt ind.
  • 5
    Rabarbermarmeladen kan holde sig i 2-3 uger i køleskabet.
  • 6
    Hvid brownie:
  • 7
    Smelt smør og hvid chokolade sammen i en gryde. Pisk æg og sukker til det er lyst og luftigt og vend så forsigtigt smørblandingen i.
  • 8
    Sigt mel og salt i, og vend det hele forsigtigt sammen.
  • 9
    Hæld det hele op i gryden, drys med mandelflager og bag kagen ved 180 grader varmluft i ca. 15-20 min. Lad kagen køle af, inden den serveres med rabarbermarmelade og creme fraiche.