- Mel
Ingredienser
- 1,25 dl sødmælk
- 50 g usaltet smør
- 7 g tørgær
- 0,5 g safran
- 60 g kvark
- 90 g sukker
- Et drys salt
- 250 g hvedemel
- 1 æg, let sammenpisket
- 24 rosiner
-
Fremgangsmåde
-
1Kom sødmælk og smør i en kasserolle, og smelt smørret ved lav varme. Tag kasserollen af varmen, drys tørgæren i blandingen og lad det opløses.
-
2Mal safran i en morter, og udrør det i kasserollen. Når det er opløst, tilsættes kvark, sukker og salt, og det hele røres sammen.
-
3Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, og ælt dejen, til den ikke længere hænger fast i bordet/skålen – du kan gøre dette med hænderne eller i en køkkenmaskine. Dejen skal gerne æltes i 10 minutter, og den skal ende med at være glat og blød.
-
4Lad dejen hæve i en skål, dækket af et fugtigt viskestykke, i 45 minutter.
-
5Vend dejen ud på et melet bord, og del den i 12 stykker. Rul hvert stykke ud til en pølse på cirka 30 cm, og form til det karakteristiske ”S”. Det gør du ved at rulle hver ende ind mod midten, i hver sin retning.
-
6Fordel bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve i 45 minutter. Imens opvarmes ovnen til 225C (alm.).
-
7Pensl forsigtigt bollerne med det sammenpiskede æg, og placér en rosin i hver spiral. Bag dem på midterste rille i 7-10 minutter, til de er gyldne.