Oksetatar med tilbehør og grønkålschips

SVÆRHEDSGRAD
Middel Middel
TILBEREDNINGSTID
Under 1 time Under 1 time
ANTAL PERSONER
2-4 2-4
Oksetatar med tilbehør og grønkålschips
Servér en klassisk tatar lavet på oksefilet med lækkert tilbehør som æggeblomme, kapers, parmesan og friske krydderurter. For at sætte prikken over i’et bliver vores tatar serveret med sprøde grønkålschips.
HOVEDINGREDIENSER
  • Kød
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

  • 300 g oksefilet
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. sennep med hele korn
  • 50 g kapers
  • 4 æggeblommer
  • Parmesan, fintrevet
  • Aioli
  • Olivenolie
  • Citronsaft
  • Friske krydderurter, fx timian, brøndkarse, persille
  • Ristet brød, fx ciabatta
Grønkålschips:
  • Grønkål
  • Olivenolie
  • Salt
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Grønkålschips:
  • 2
    Sæt ovnen på 140 ° (alm. ovn)
  • 3
    Fjern de grove stilke fra grønkålen, og riv bladene i lidt mindre stykker. De skal stadig være store, da de skrumper meget i ovnen.
  • 4
    Fordel bladene på en bageplade beklædt med bagepapir. Stænk med olivenolie, og massér det ind i bladene. Drys med salt.
  • 5
    Bag dem i cirka 15 minutter, eller til de er sprøde. Hold øje med dem, da de nemt kan blive brændt. Gem til anretning.
  • 6
    Anretning:
  • 7
    Skær fileten i tern på 1 cm, og læg dem i en skål sammen med sojasauce, sennep og kapers. Rør tataren godt sammen, og opbevar den evt. på køl indtil servering.
  • 8
    Anret tataren i fire skåle, og top portionerne med en rå æggeblomme og en skefuld hvidløgs-aioli. Stænk med citronsaft og olivenolie, og drys med revet parmesan. Pynt til sidst retten med grønkålschips, og servér et godt brød til.