Pas på dig selv: Brug altid grydelapper, når du håndterer noget varmt.
Vi anbefaler, at du bruger Le Creusets silikoneredskaber eller redskaber af træ eller varmeresistent plastik. Metalredskaber kan også bruges, men med omtanke. De bør ikke bruges voldsomt eller skrabes over non-stickoverfladen. Undgå at slå metalredskaber mod kanten af produkter med non-stickbelægning pga. skader. BRUG IKKE håndholdte el- eller batteridrevne piskeris eller blendere, knive eller skarpe redskaber og tilbehør i pander med non-stickbelægning, da de kan skade overfladen.
Brug produktet på den størrelse kogeplade, der er bedst egnet. Så tilberedes din mad jævnt, og det begrænser risikoen for at skade håndtag og sider. Dette er særligt vigtigt med induktionskomfurer: Hvis du bruger en kogeplade i den forkerte størrelse, er der risiko for, at komfuret ikke "genkender" produktet.
Tilberedning ved medium eller lav varme giver de bedste resultater – selv når du steger og svitser. Lad produktet varme gradvist op for at få mad, der smager fantastisk og er jævnt tilberedt. Hvis du har brug for en højere varme, kan du skrue ned, når du har opnået den ønskede temperatur.
Ved madlavning uden fedt skal du forvarme dit produkt til medium varme i ca. 2 minutter. Derefter kan du lægge din mad på.
Hold altid øje med dit kogegrej - en tør non-stickoverflade må ikke overophede. Det kan forårsage skader.
Tilberedning af ingredienser med et lavt rygepunkt ved høje temperaturer kan give mærker på produktets bund.
Ved madlavning på induktionskomfur bør du undgå at bruge "boost"-funktionen, da den kun skal bruges til hurtig opvarmning af store mængder vand.
Træk aldrig produktet hen over et komfur med glasplade, da det kan skade både produktets bund og glasset. I stedet bør du altid løfte produktet til og fra komfuret eller fra et blus til et andet.
For at få de bedste resultater skal du placere dit produkt på en plade eller rist.
Stil aldrig dit produkt direkte på bunden af din ovn. Det kan øge madlavningstemperaturen og føre til en hurtigere, ukontrolleret tilberedningsproces, som kan forårsage skader.
Når produktet bruges under ovnens grillfunktion, skal du altid sørge for, at der er en afstand på min. 5 cm mellem varmekilden og toppen af dit produkt.