Verdens bedste brød

SVÆRHEDSGRAD
Middel Middel
TILBEREDNINGSTID
Under 2 timer Under 2 timer
ANTAL PERSONER
4-6 4-6
Verdens bedste brød
Verden bedste brød bør bages i en støbejernsgryde, så du får den saftigste krumme og sprødeste overflade på dit bagværk. Brødopskriften er desuden æltefri og rigtig nem at gå til. Opskriften her er beregnet til en 24 cm-gryde på 4,2 l, så hvis du bager med en anden grydestørrelse, skal du være opmærksom på at bagetiden på dit grydebrød bør op- eller nedjusteres en smule.
HOVEDINGREDIENSER
  • Mel
TIL DENNE OPSKRIFT ELSKER VI AT BRUGE
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

  • 6 dl vand
  • 5 g gær (svarende til størrelsen på en stor ært)
  • 1 spsk. salt
  • 2 spsk. honning
  • 625 g hvedemel (hvis du ønsker et mørkere brød, kan du erstatte noget af mængden med groft mel)
  • Valgfrit: 1 dl kerner (fx pinje-, solsikke- eller græskarkerner) drysses i bunden af gryden inden bagning
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Rør gæren og vandet sammen.
  • 2
    Tilsæt salt, honning og mel, og rør godt rundt. Dejen kan tilsættes pinjekerner, græskarkerner, rosiner eller krydderier efter personlig smag. Husk at dejen skal være lind og våd.
  • 3
    Sæt dejen til hævning i køleskab natten over eller i minimum i 12 timer.
  • 4
    Efter hævning vendes dejen 3-4 gange med en grydeske. Sæt derefter dejen til hævning ved stuetemperatur i yderligere et par timer.
  • 5
    Sæt støbejernsgryden på en rist i ovnen og skru op til 250° C. Lad gryden stå i den opvarmede ovn i mindst 20 minutter, inden dejen hældes i. Så slipper brødet let gryden, når det er bagt færdigt.
  • 6
    Hvis du vælger at tilsætte kerner, kan du drysse disse i bunden af gryden, inden dejen hældes i.
  • 7
    Hæld den linde dej direkte fra skålen og ned i den rygende varme gryde. Bag først brødet i ovnen i 30 minutter med låget på. Fjern derefter låget, skru temperaturen ned til 210° C og bag brødet videre i 15 minutter.
  • 8
    Lad brødet hvile i minimum 30 minutter før der skæres skiver af det. På denne måde bliver brødet ikke klægt og hænger ikke fast på kniven.