
Dutch Baby Pancake er en ovnbagt pandekage - perfekt til din støbejernspande. Pynt den evt. med friske bær og hakket chokolade.
Opskriften er udviklet af Frederikke Wærens for Le Creuset.
HOVEDINGREDIENSER
- Mel
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingredienser
Pandekagedej:
- 1 ¼ dl mælk
- 2 store æg
- ½ tsk salt
- 2 spsk sukker
- 1 tsk vanilje
- 1 ½ dl mel
- Ca. 10 g smør til panden
Pynt:
- Friske bær
- Hakkede mandler
- Hakket chokolade
- Frisk mynte
-
Fremgangsmåde
-
1Kom mælken i en skål og tilsæt mel, sukker, salt og vanilje. Pisk det godt sammen.
-
2Tilsæt æggene og pisk igen til dejen er helt jævn. Lad pandekagedejen hvile i ca. 30 min.
-
3Varm ovnen op til 200°C (varmluft ovn) og stil støbejernspanden ind i ovnen, så den kan blive varm. Når pandekagedejen har hvilet, tages panden ud af ovnen.
-
4Kom smørret på panden og lad det smelte, inden dejen hældes på. Sørg for, at dejen flyder ud på hele panden.
-
5Stil panden ind i ovnen igen, og lad pandekagen bage i ca. 15-20 min. Dejen hæver nu op langs kanten af panden. Pandekagen er færdig, når den er fint lysebrun i midten og lidt mere brun og sprød på kanten.
-
6Pynt den lune pandekage med friske bær, hakkede mandler, hakket chokolade og mynteblade og servér den i panden.
Tip
Du skal bruge en støbejernspande (”skillet”), der er beregnet til at kunne komme i ovnen. Opskriften passer til en pande på 26 cm i diameter.
