
Hvis du har lyst til at prøve et alternativ til den klassiske gløgg på rødvin, så skal du prøve vores opskrift på hvid gløgg. Den er lavet på hvidvin og hvid portvin, og til slut smages den til med hvid rom. Derudover indeholder den en masse krydderier, der spreder den skønneste duft i dit hjem og indbyder til hygge.
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingredienser
- 100 g smuttede mandler, grofthakket
- 100 g tranebær
- 2 dl hvid rom
- 1 flaske hvidvin
- ½ flaske hvid portvin
- 1 appelsin, skåret i skiver
- Et stykke frisk ingefær (ca. 3 cm), skrællet og skåret i tynde skiver
- ½ tsk. sorte peberkorn
- 1 tsk. nelliker
- 1 tsk. kardemommekerner
- 2 stjerneanis
- 2 kanelstænger
-
Fremgangsmåde
-
1Kom tranebær, hakkede mandler og rom i en bøtte med tætsluttende låg. Lad dem udbløde i mindst 1 time – meget gerne natten over.
-
2Når du vil servere gløggen: Kom hvidvin, portvin, appelsin, ingefær og krydderier i en gryde, og varm blandingen igennem i 15 minutter ved lav varme. Undgå at bringe gløggen i kog.
-
3Tilsæt de udblødte tranebær og mandler. Du kan også tilsætte den overskydende rom efter smag. Servér gløggen varm.
Kokkens notater
Eventuel resterende gløgg kan holdes varm i gryden. Læg låget på og lad stå på kogepladen, slukket, og restvarmen fra støbejernet holder gløggen dejlig varm.
