Risalamande med appelsinsauce

SVÆRHEDSGRAD
Svær Svær
TILBEREDNINGSTID
Over 2 timer Over 2 timer
ANTAL PERSONER
6-8 6-8
Risalamande med appelsinsauce
Denne opskrift er meget traditionel, når vi kommer til risalamanden. Men som et lille twist - en appelsinsauce. Den giver virkelig et frisk pust til desserten, og en helt anden smag. Opskriften er udviklet af Camille Maja for Le Creuset.
HOVEDINGREDIENSER
  • Ris & Korn
TIL DENNE OPSKRIFT ELSKER VI AT BRUGE
Ingredienser
Fremgangsmåde

Ingredienser

En portion risengrød
  • 1/2 liter fløde
  • 1-2 vaniljestænger
  • 250 g smuttede mandler
  • Evt. flormelis til at søde med
Appelsinsauce:
  • 5 dl appelsinsaft (passer ca. med et net appelsiner)
  • 1,5-2 dl sukker
  • 1 vaniljestang
  • 2 stjerneanis
  • Lidt citronsaft
  • 1-2 appelsiner i både
  • Fremgangsmåde

  • 1
    Risalamande:
  • 2
    Start med at lave risengrøden dagen inden du skal bruge den. Du kan også lave den samme dag, men den smager bare bedst, når grøden har trukket lidt.
  • 3
    Kog 1 liter vand, og dæk mandlerne med vand (ca. 3 dl). Efter ca. 2 minutter hældes vandet fra, og mandlerne skylles med koldt vand. Gentag processen en ekstra gang, og så burde mandlerne være ligetil at smutte.
  • 4
    Hak mandlerne. Hak dem gerne lidt forskelligt, så der er lidt bid i risalamanden. Husk at gemme en flot og stor mandel, så nogle kan vinde mandelgaven.
  • 5
    Pisk fløden til en luftig skum og vend den i risengrøden. Brug kornene fra 1-2 vaniljestænger (smag til med 1 af gangen), og bland dem med 1 spsk. sukker.
  • 6
    Tilsæt vanilje og bland godt rundt. Smag til med ekstra vanilje/flormelis, hvis behovet er der. En risalamande må helst ikke være for sød. Husk flødeskum, mandler og vanilje alt sammen søder, så vent endelig helt til sidst, før du søder den. Hvis du vælger at søde din grød, så brug flormelis, og ikke sukker. Sukkeret vil ikke opløses ordenligt, og vil derfor knase - det gør flormelis ikke.
  • 7
    Appelsinsauce:
  • 8
    Pres dine appelsiner, til du har 5 dl saft og hæld saften i en lille kasserolle.
  • 9
    Tilsæt sukker, kornene fra 1 vaniljestang, den tomme vaniljestang og stjeneanis.
  • 10
    Tænd for komfuret og lad saucen småkoge i ca. 10 minutter. Smag til med mere sukker, vanilje og citron.
  • 11
    Når saucen har den ønskede smag og konsistens, skal den sigtes.
  • 12
    Del 1-2 appelsiner i både, og kom dem i saucen. Server sammen med din risalamande.